fbpx

Yoga, vin og akvarel

Få ro, nyd livet og lær at male

En getaway med yoga, vin og akvarel

Ro og kreativitet: Nyd 4 dage på Mallorca, hvor du får ro i dit hoved. Hvis der er en ting akvarellen kan gøre, så er det at få os helt ned i tempo. Vi skal male i de smukkeste omgivelser og på den måde blive opslugt af lys, lyd og stemning på en helt anden måde end hvis du bare var almindelig turist.

Bo eksklusivt og naturskønt: At være på tur med Leaf Travel betyder, at der ikke er gået på kompromis med omgivelserne. Du skal bo på et lille, fint hotel, der ligger i en lille by i hjertet af Mallorca. Indretningen er lækker for øjet og maden lækker for maven.

Aktiviteter: Du vil blive introduceret og undervist i akvarellens teknikker, så du kan komme igang eller blive bedre til at male med kyndig hjælp og sparring undervejs. Nyd dagene med at kunne fordybe dig og lade tankerne koncentrere sig om én ting. Efter at have malet i løbet af dagen, vil vi slutte af med en omgang yoga – og selvfølgelig vino.

Dette er en tur for dig, som enten har opdaget akvarellens glæder og gerne vil blive bedre eller bare nyde at få koncentreret tid eller for dig som aldrig har prøvet det før, men godt kunne tænke sig at prøve det med en sød lære ved din side – det hele i lækre omgivelser.

Turen er indeholder

  • 4 dage/3 overnatninger på Curolla petit hotel på Mallorca i delt dobbeltværelse
  • Helpension + vin til aftensmaden
  • 2 gange yoga i løbet af turen
  • Undervisning i akvarel (fre/lør/søn undervises der løbende gennem dagen. Både fælles instruktion og guidance ude i marken)

Hvis for få tilmeldinger inden 1. maj 2020, kan turen aflyses, men med fuld refundering af det fulde beløb.

Praktisk omkring materialer:

Du skal selv medbringe materialer til retreatet, så tag det med du bedst kan lide at arbejde med, det giver bare den største nydelse. Underviseren sender derudover en liste over materialer forud for kurset.

Dato

14.8-17.8 2020

Pris

5950 kr. i delt dobbeltværelse

Næsten ALT inklusiv (Forsikring og FLY er IKKE inklusiv).

Vedr. flyafgange.

Jeg anbefaler dette fly til Palma:

SAS:

Afgang fra CPH: Kl. 6.05

Ankomst PMI: Kl. 9.05

Vi anbefaler dette fly hjem fra Palma:

SAS:

Afgang fra PMI: Kl. 9.55

Ankomst CPH: Kl. 12.55

Prisen for flybillet koster lige nu 1200-1400 kr. T/R.

Norwegian har også billige fly derned, så skriv til mig, hvis brug for sparring på flybillet.

Aktiviteter

På denne tur vil Camilla Damsbo Brix undervise. Hun er vant til at undervise både på aftenskole og har elever fra hele verden på sine onlinekurser, og hun glæder sig sådan til at dele sin passion for akvarel. Hun er den, jeg kender, som laver de smukkeste akvarel-tegninger. I kan se mere om hende og hendes værker lige HER

For at løsne op på jeres skuldre efter endt maler-dag tilbydes der yoga for dem der vil det om eftermiddagen.

Mad

Vi bliver forkælet kulinarisk på Curolla Petit Hotel. De laver vegetariske, lækre retter med fokus på fantastiske lokale råvarer. Til morgenmad vil der blive serveret youghurt, frugt, ost, æg og brød. Til frokost og aftensmad vil der blive serveret buddha bowls, sandwich, wraps, paella, supper og pasta-retter. Det hele er lækkert og vil forkæle dine smagsløg.

Hotel

Curolla Petit hotel er, som navnet antyder, et lille, fint hotel lige i hjertet af Mallorca. Det ligger i en lille by Maria de la Salut. Hotellet har en lækker charme og ejes af et mallorcansk par. Du får ikke mere charme andre steder!

Der er ikke mange, der har anmeldt hotellet på tripadvisor, men dem der har, finder hotellet fremragende:

Program for dine dage på Mallorca

Der er afgang fredag den 14. august og hjemkomst den 17 august.

Vi ankommer til hotellet fredag før frokost og starter med at have fælles frokost. Efter frokost skal der males. Camilla introducerer jer, og I får allerede selv pensler i hånden på første dag. Vi slutter dagen med fællesmiddag og vino.

Lørdag og søndag starter vi dagen med morgenmad efterfulgt af undervisning og maling. Camilla gennemgår de basale teknikker hvor der er behov for det og så tager I jeres pensler og papir med ud i byens hyggelige middelaldergader. Her er der rig mulighed for at male huse, træer, udsigter og i det hele taget det der fanger jeres interesse. Der er desuden rig mulighed for at arbejde videre hjemme på hotellet, hvis du lige mangler de sidste strøg. I løbet af dagen vil vi få frokost, der vil være yoga, mere undervisning og maling, samt frihed til egen tid / afslapning.

Mandag morgen står vi tidligt op og får breakfast to-go og kører mod lufthavnen tidligt, så vi kan nå vores fly og være hjemme i dk efter frokost.

© Copyright - Leaf Travel